Ærlighed vs. tilpasning
Nu skete det igen; jeg sidder og halvser ét eller andet dokumentarprogram, hvor én af dem der er med udtaler, at for hende er det vigtigt, at folk omkring hende er 120% ærlig...... Ærlig, er et "sjovt" ord; hvis man slår det op i ordbogen står der: "som holder sig til sandheden; som ikke lyver".
Jeg tænker, der er INGEN som er helt ærlige, hele tiden - og slet ikke 120% ærlige - og er det egentlig ikke ok?
Prøv lige at tænk over nogle svar, man ind imellem ville få, hvis man var heeeeelt ærlig, sådan lige i nuet. For slet ikke at tale om nogle drejninger, samtaler ind imellem kunne tage.
Kvinden der spørger sin mand, om hun ser tyk ud i de bukser; han ved godt at det ærlige svar formentlig vil være: "Ja, du gør, men det er jo ikke buksernes skyld, vel?", men istedet svarer han, at selvfølgelig gør hun ikke det, eller at han bedre kan lide at se hende i de sorte, eller.......
-Man bliver stoppet af færdselspolititet, fordi man måske har kørt bare en anelse hurtigere end det tilladte. Den meget stramme og en lille smule magtliderlige (tolker føreren af bilen, ihvert fald). Han spørger, om man er klar over, hvor stærkt man har kørt, hvortil man svarer: "Nej, ikke helt".... I virkeligheden er man formentlig godt klar over, man har kørt liiiiiiidt hurtigere end det man må. -Man har bare valgt at lige idag, har man travlt og der sker jo aldrig noget, i virkeligheden synes man måske også, at hastighedsbegrænsningen er super latterlig, lige i det område. Men det siger man jo ikke til hr. Betjent, vel?! -For hvad nytter det? -Her vurderer man, at det nok er bedre at fremstå lidt uvidende, fordi "så kan det være bøden ikke bliver så stor" eller at man forsøger at slippe udenom én eller anden skideballe fra politiet, fordi det syntes man ikke lige man magter.
-I skolen, hvor man bevidst eller ubevidst havde glemt at lave sin afleveringsopgave, og man sagde til sin lærer, at man blot havde glemt den derhjemme - at den simpelthen lå på køkkenbordet, men aldrig havde nået hele vejen ned i skoletasken...... Men at man nok skulle huske den imorgen.
Der er sikkert mange, mange eksempler på små fordrejninger af sandheden -og også de helt store (ikke specielt "uskyldige" løgne - hvilket JEG ikke mener er ok); og hvis man mener, det er helt i orden - er det så vigtigt for ens eksistens, at andre at de er helt ærlige hele tiden, eller måske endnu vigtigere, at man selv er det?
-Men jeg forstår godt, man ikke kan sige højt at man accepterer folk omkring én lyver lidt, engang imellem, hvis årsagen er go'. Hvornår er det egentlig legalt at fordreje/ lyve bare lidt? Er det overhovedet muligt at lave retningslinjer for det? Fordi når noget skal forties eller lyves lidt om, er det jo en vurdering, foretaget af den enkelte fortæller.
Så derfor tolker jeg, at når mennesker udtaler, det er vigtigt for dem, folk omkring dem er ærlige, så er det i virkeligheden en udtalelse, som skal tages med et gran salt. Det betyder måske bare: "Jeg kan ikke lide, du lyver om de store ting her i livet, men de små fortielser er ok"? -Og er den udmelding i virkeligheden helt ærlig?
Jeg kan helt ærligt, med hånden på hjertet, kniven for struben og på spejderære sige, at jeg er 100% ærlig, med små forbehold ;)
Ha' en dejlig dag.
Jeg tænker, der er INGEN som er helt ærlige, hele tiden - og slet ikke 120% ærlige - og er det egentlig ikke ok?
Prøv lige at tænk over nogle svar, man ind imellem ville få, hvis man var heeeeelt ærlig, sådan lige i nuet. For slet ikke at tale om nogle drejninger, samtaler ind imellem kunne tage.
Kvinden der spørger sin mand, om hun ser tyk ud i de bukser; han ved godt at det ærlige svar formentlig vil være: "Ja, du gør, men det er jo ikke buksernes skyld, vel?", men istedet svarer han, at selvfølgelig gør hun ikke det, eller at han bedre kan lide at se hende i de sorte, eller.......
-Man bliver stoppet af færdselspolititet, fordi man måske har kørt bare en anelse hurtigere end det tilladte. Den meget stramme og en lille smule magtliderlige (tolker føreren af bilen, ihvert fald). Han spørger, om man er klar over, hvor stærkt man har kørt, hvortil man svarer: "Nej, ikke helt".... I virkeligheden er man formentlig godt klar over, man har kørt liiiiiiidt hurtigere end det man må. -Man har bare valgt at lige idag, har man travlt og der sker jo aldrig noget, i virkeligheden synes man måske også, at hastighedsbegrænsningen er super latterlig, lige i det område. Men det siger man jo ikke til hr. Betjent, vel?! -For hvad nytter det? -Her vurderer man, at det nok er bedre at fremstå lidt uvidende, fordi "så kan det være bøden ikke bliver så stor" eller at man forsøger at slippe udenom én eller anden skideballe fra politiet, fordi det syntes man ikke lige man magter.
-I skolen, hvor man bevidst eller ubevidst havde glemt at lave sin afleveringsopgave, og man sagde til sin lærer, at man blot havde glemt den derhjemme - at den simpelthen lå på køkkenbordet, men aldrig havde nået hele vejen ned i skoletasken...... Men at man nok skulle huske den imorgen.
Der er sikkert mange, mange eksempler på små fordrejninger af sandheden -og også de helt store (ikke specielt "uskyldige" løgne - hvilket JEG ikke mener er ok); og hvis man mener, det er helt i orden - er det så vigtigt for ens eksistens, at andre at de er helt ærlige hele tiden, eller måske endnu vigtigere, at man selv er det?
-Men jeg forstår godt, man ikke kan sige højt at man accepterer folk omkring én lyver lidt, engang imellem, hvis årsagen er go'. Hvornår er det egentlig legalt at fordreje/ lyve bare lidt? Er det overhovedet muligt at lave retningslinjer for det? Fordi når noget skal forties eller lyves lidt om, er det jo en vurdering, foretaget af den enkelte fortæller.
Så derfor tolker jeg, at når mennesker udtaler, det er vigtigt for dem, folk omkring dem er ærlige, så er det i virkeligheden en udtalelse, som skal tages med et gran salt. Det betyder måske bare: "Jeg kan ikke lide, du lyver om de store ting her i livet, men de små fortielser er ok"? -Og er den udmelding i virkeligheden helt ærlig?
Jeg kan helt ærligt, med hånden på hjertet, kniven for struben og på spejderære sige, at jeg er 100% ærlig, med små forbehold ;)
Ha' en dejlig dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar